Vores Cidere

Mergelsø cider prop

MERGELSØ CIDER

I de næste år har vi en begrænset mængde æbler til rådighed. Vi opformerer de bedste af de vilde træer, plejer de gamle danske æblesorter og planter nye træer løbende. Vi supplerer egene æbler med udvalgte sorter fra økologiske frugtavler

Grundet de mængdemæssige begrænsninger vil vi arbejde med følgende fire cidere:

Mergelsø September cider

SEPTEMBER CIDER

Vi har en del æbler der modner i september. Der er mange søde æbler på den årstid og derfor knap så meget syre at arbejde med – dog får vi god hjælp af Citron æblerne, der også modner tidligt.

Cideren er tør. Vinøs og med sommer røde æbler i næsen. Flot gylden i glasset med fine bobler.

Mergelsø September cider med solbær

SEPTEMBER CIDER MED SOLBÆR

Her tester vi en anden naturressource vi har Mergelsø: Solbær. I 2. gæringen på flaske tilsættes gærede Solbær til September Cider aftapningen. Dette giver en intens 2. gæring.

Cideren er tør og står purpur rød. Flot i glasset med fine bobler. Solbær og æbler i et harmonisk blend – tør og vinøs.

Mergelsø November cider

NOVEMBER CIDER

Dette er vores flagskib. I det sene efterår modner hovedparten af æblerne. I cideren indgår primært vilde æbler, “Nonnetitter”, Ingrid Marie og en lang række øvrige sorter.

Cideren er tør, god syre, masser af citrus frugt og bitterstoffer. Står fint i glasset og har fine mikro bobler. Lang intens eftersmag.

Mergelsø Belle De Boskoop

BELLE DE BOSKOOP CIDER

Hvert år vælger vi en sort ud der kan stå alene . Vi søger smagen af sorten i ren form.Få sorter har potentialet. Der skal både være syre, sødme og bitterhed i æblet. Til årgang 2018 har vi valgt Belle de Boskoop. Gode venner på Fyn har nogle af de ældste danske Belle de Boskoop æbletræer stående. Det er intens Belle de Boskoop smag. Resultatet er en mørkeblond cider, tør, vinøs og gavmild i næse og mund.